Specialarmering til KB-Hallen

Einar Kornerup genopbygger i øjeblikket KB-Hallen. Bygningens konstruktion inkluderer fem gigantiske stålbuer med et frit spænd på 40 meter. Den specielle konstruktion opføres med en teknik, man typisk bruger ved opførelse af broer.

30 tons svejste kurve bliver fragtet til Frederiksberg med særtransport, hvor entreprenørfirmaet Einar Kornerup A/S, arbejder på den nye KB-Hallen. Celsa Steel Service leverer 10 gigantiske svejste kurve på over 3 tons stykket, som transporteres med følgebil fra Ølstykke til byggepladsen på Frederiksberg.

Einar Kornerup har valgt at overdrage opgaven at beregne og designe den specielle stålarmering til den komplekse fundering hos Celsa Steel Service. En vigtig del af Celsa Steel Services leverance er en entydig farvekodning af de leverede delelementer, som letter montering og minimerer risikoen for monteringsfejl på byggepladsen.

KB Hallen er konstrueret med fem gigantiske stålbuer med frie spænd på hele 40 meter i kombination med en afstand mellem buerne på op til 13 meter. En konstruktion som ofte anvendes ved bygning af broer.

Læs artiklen her

Der er lukket for kommentarer.