Vores nye EPD giver en ekstra CO2 reduktion på store projekter, der har fået leveret armering fra Celsa Steel Service siden efteråret 2021.
Da Celsa Steel Service udgav ny EPD miljøvaredeklaration, fik det en positiv indvirkning på en lang række igangværende større projekter. Med den nye EPD sænkes armeringens CO2 aftryk med 48 kilo CO2 pr tons armering til bare 425 kg CO2 per tons.
Et af de projekter, der har indkasseret en CO2 reduktion i forbindelse med den nye EPD er UN17 Village – det ambitiøse verdensmål-projekt, der opføres efter alle 17 verdensmål i Ørestad. På dette projekt sparres ekstra 34 tons CO2 på de 1100 tons armering der leveres efter udgivelse af den nye EPD miljøvaredeklaration.
Celsa Steel Service har leveret lidt over 600 tons ud af de 1100 tons armering til projektet, der skal leveres frem til medio 2023. Det drejer sig om specialnet til in-situ vægge, envejsnet og Bamtec ruller til bundplader, klip & buk til diverse bygningsdele samt stænger i alle dimensioner. Alle leveringer fra Celsa Steel Service er planlagt som ”just in time” leveringer for at minimere håndtering på byggepladsen.
Hos CG Jensen, der er entreprenør på UN17 Village, har bæredygtighedschef Poul Erik Olsen generelt fuld fokus på byggematerialernes CO2 tal.
” I CG Jensen kommer vi som et led i vores overordnede mål om at være klimaneutral i 2029 til at arbejde intens med CO2 reduktioner. Det vil derfor generelt være en vigtig indkøbsparamenter, at vores leverandører kan hjælpe med CO2 reduktioner på deres produkter. Vi glæder os derfor over det dokumenterede lave CO2 aftryk fra armering”
Også i Hørsholm har man fået gavn af det reducerede CO2 aftryk. Her bygger biotech virksomheden Christian Hansen, der er verdensmester i bæredygtighed, nyt DGNB certificeret domicil. På dette projekt har man sparret ekstra 10 tons CO2 som følge af de nedsatte CO2 tal.
Fælles for de to projekter er, at armeringen til projekterne er leveret både før og efter 22/9, hvor den nye EPD blev udgivet.
Carsten Røjgaard, Marketingchef i Celsa Steel Service, fortæller om CO2 reduktionen, der er fulgt i kølvandet af den nye EPD:
”Armeringen til de store projekter er solgt på vores tidligere EPD, så det sænkede CO2 tal i den nye EPD kommer en lang række større projekter til gode, der har fået armering leveret før september 2021. Den ekstra besparelse på 48 kilo CO2 per tons er for mange entreprenører en kærkommen reduktion – men sammenligner man armeringens CO2 aftryk med LCA Bygs branchestandard, så udgør den totale CO2 reduktion faktisk hele 37%.”
UN17 Village er udviklet af NREP i samarbejde med Lendager, Sweco Architects, MOE og CG Jensen.