Har du lyst til at arbejde i en virksomhed, hvor dagligdagen til tider er hektisk og dagene aldrig er ens?

Har du ambitioner om at gøre en positiv forskel hver dag, og bidrage til vores fælles succes? Besidder du en robust personlighed og er en dygtig, faglig stolt håndværker?

Kan du sige ja til ovenstående, så skynd dig at skrive en ansøgning til os.
  • Ansvar og opgaver:
    Deltage aktivt i vedligeholdsafdelingens mange opgaver ifm. vores produktionsmaskiner, kørerende materiel, kraner og bygninger.
  • Udføre opgaver inden for planlagt vedligehold.
  • Udføre reparation/fremstilling af mekaniske reservedele, herunder dreje, fræse, lodde og svejseopgaver.
  • Deltage aktivt i at højne niveauet for sikkerhed i vedligeholdsafdelingen.
  • Deltage i projekter med fokus på øget produktivitet. 
Arbejdstiden vil, efter en oplæringsperiode på daghold ligge enten på aften eller natte-skift, i tidsrummet 14:30 – 22:30 – 6:30 i hverdagene.
  •  
Din professionelle baggrund:
  • Du har en faglig uddannelse som f.eks.: maskinarbejder eller smed og har desuden flair for el-fejlfinding og automatik/ sensorer mv. Eller også har du en el-teknisk baggrund som f.eks. Industri-elektriker og har flair for mekanisk arbejde, som f.eks. skift af lejer, kæder.
  • Du har erfaring fra lignende job, og er solidt forankret i dit håndværk.
  • Du er vant til at arbejde både selvstændigt og i teams.
Dig som person:
  • Du er selvmotiverende, vedholdende og arbejdsom.
  • Du søger indflydelse og tager medansvar for egen læring og udvikling.
  • Du trives med korte deadlines og mange bolde i luften. Samtidig formår du at bevare roen så du sikre fokus på dine opgaver.
  • Du er struktureret og systematisk.
  • Du er robust, har begge ben på jorden.
  • Du forstår og efterlever at vi prioriterer sikkerheden først. Dvs. at sikkerhed kommer før arbejdshastighed, også selvom den sikre løsning ikke nødvendigvis er den letteste løsning.
Du tilbydes:

Et spændende og alsidigt job i et mindre salgs- og produktions- selskab som er en del af en international spansk familieejet koncern med en klar strategi og gode værdier. Du bliver en del af en vedligeholdsafdeling med 6 medarbejdere, hvor sparring, samarbejde og gensidig respekt er nøgleord.

Om Celsa Steel Service A/S:

Celsa Steel Service A/S er Danmarks førende leverandør af CO2-venlig armeringsstål. Beliggende i Ølstykke producerer vi alle typer armering såsom bøjler, armeringsnet, rullearmering samt færdigsvejste bjælker og kurve. Ud fra konstruktionsteg- ninger udfører vi bukkelister og specificerer armeringen. Vores kunder er entreprenører, grossister og betonelementfabrikker.

Interesseret?

Din begrundede ansøgning med CV og foto bedes du venligst sende til nedenstående mailadresse. Vi afholder løbende interviews med kandidater og lukker for ansøgninger, når vi har fundet de rette kandidater.
Din e-mail skal være mærket “Reparatør – Celsa”.
Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte vedligeholdschef Nikolaj Petersen på tlf. 26 18 17 71 eller via mail til nikolaj.petersen@celsa-steelservice.dk.

Recommended Posts