Et nyt samarbejde mellem Celsa Group, Statkraft og Mo Industripark i Norge er første skridt på vej mod hydrogen baseret stålproduktionen.
Et netop indgået samarbejde om hydrogenbaseret produktion af armering vil styrke potentialet for at spare yderligere 50% CO2 på Celsas armering, der i forvejen sparer 40% CO2 i forhold til anden europæiske armering.
Celsa Group har netop indgået en aftale med norske Statkraft og Mo Industripark i Norge om en ny Hub, der skal sikre udviklingen af verdens mest klimavenlige stål. Stålet skal produceres med hydrogen som energikilde og anvendes til industriel brug. Det nye samarbejde mellem Celsa, norske Statkraft og Mo industripark, ved navn Hydrogen Hub MO, vil som første step mod dette mål udrede en mindre produktionsenhed, der fremover kan levere hydrogen til stålproduktion.
Direktør Søren Kilmose fortæller om det nye tiltag hos Celsa Group: ”Med vores nuværende CO2-besparelser på over 40% ved brug af Celsas armering fra Mo i Rana, kan danske entreprenører allerede i dag høste store CO2 besparelser på armeringsprojektet. Men faktisk er det Celsa Nordics mål at reducere CO2-udledningen med yderligere 50% frem til 2030 og i 2050 de-karbonisere vores stålproduktion fuldstændigt. Her spiller brugen af hydrogen en væsentlig rolle. Celsas overordnede mål er på sigt at erstatte fossil energi med vandbaseret elektrolyse og dermed producere verdens mest klimavenlige armeringsstål. Det vil kunne generere endnu større CO2-besparelser til danske entreprenører og bygherrer”, siger han.
Entreprenørernes nuværende CO2-besparelse på 40% ved brug af Celsa armering vil med den nye teknologi på sigt kunne reduceres med yderligere 50%. Hos entreprenøren Jönsson Entreprise A/S finder man udviklingen interessant.
”I vores analyse af mulighederne for at minimere CO2-aftrykket på vores projekter, ser vi gode muligheder i at hente CO2-besparelser i armeringen. En stadig større del af vores projekter i fremtiden vil være bæredygtige og i henhold til vores koncern-strategi om at blive CO2-neutrale i 2029, kan vi se, at brug af klimavenlig armering kan bidrage markant til projektets CO2-aftryk”, fortæller Thomas Normann, CEO i Jönsson Entreprise A/S