Milliardinvestereringer i danske datacentre sender stor armeringsordre til Celsa Steel Service

Celsa Steel Service sender 1500 tons armering til nyt dansk datacenter

Flere datacentre skal løfte den digitale infrastruktur i Danmark, og opførelsen af datacentrene kræver store mængder armering. Det mærker man hos Celsa Steel Service, der i perioden fra 1. februar og frem til projektet er færdigt  leverer i alt ca. 1500 tons armering til et nyt dansk datacenter. Armeringsprodukterne er et bredt udvalg af armeringsnet: Standardnet, Celsanet og specialnet, hvor man kan tilpasse størrelsen efter konstruktionens form og håndteringsmulighederne på byggepladsen.

Arkiv foto.

Klip og buk armering – og andre byggevare

Hvor det er muligt, vil klip og buk armering blive erstattet af mere forædlede produkter som præfabrikerede armeringskurve og -bjælker. I Danmark har Celsa Steel Services armeringsprodukter et CO2 tal på bare 425 kg CO2 pr ton. Armeringen er produceret på Celsa Nordic`s stålverk i Mo i Rana af 100% stålskrot, som smeltes i en EAF-ovn drevet på 100% vandkraft. Således får stålskrottet nyt liv som armeringsstål. Udover de mange tons armering leverer Celsa en lang række byggevarer til projektet, herunder afstandslister, bindetråd, vægafstandsholdere, armeringsstole, sikkerhedskapper, injektionsprodukter og engangsforskalling.

Datacenterregion i Danmark

Det nye datacenter er en del af flere datacentre på Sjælland, hvor man er i fuld gang med at opføre i alt tre centre. I Høje-Taastrup opføres der 35.000 kvadratmeter, i Roskilde bygges 80.000 m2 og i Køge skal i alt tre bygninger med et areal på hver 4.314 m2 opføres sammen med en administrationsbygning på ca. 1.350 m2 –  ialt ca. 14.350 m2. Centrene skal drives af 100 procent grøn energi og vil være særdeles energieffektive. De vil gøre cloud-teknologi endnu mere tilgængelig og beskytte data med de højeste standarder for sikkerhed og privatlivsbeskyttelse. Med de nye datacentre vil danske virksomheder dermed få mulighed for at accelerere digitaliseringen og på samme tid reducere CO2-aftrykket af virksomhedens IT-drift.

Fakta om armeringen

Standardnet lagerføres i 2,35 x 5,0 m uden stødzone, dog med enkelte dimensioner med stødzone.

Celsanet, lagerføres i 3,0 x 6,0 m med stødzone
Specialnet, er udført på mål i op til 3,25 x 12 m eller 3,75×9,25 og med stangdiameter op til 16 mm.

Med specialnet kan man tilpasse armeringsmængden efter det præcise behov. Derudover kan størrelsen tilpasses efter konstruktionens form og håndteringsmulighederne på byggepladsen.

For yderligere information:
kontakt salgs- og marketingchef – Carsten Røjgaard, Celsa Steel Service på
tlf. 21 44 10 65

Recommended Posts