Sev.en Global Investments har købt Celsa UK og Celsa Nordic, som Celsa Steel Service er en del af. Dermed skifter vi navn til 7 Steel Service.

Hvad betyder det for dig?

Den mest synlige ændring er vores firmanavn og brand. Denne ændring omfatter også navnene på vores juridiske enheder, men herudover vil du opleve at

  • Vores organisationsnummer forbliver uændret.
  • Vores fakturaadresse forbliver den samme.
  • Vores nye hjemmeside i øjeblikket er under udvikling på
    7-steelnordic.com, men du kan stadig besøge vores gamle hjemmeside i en kort overgangsperiode. 

7 Steel Service vil fortsat levere armeringsløsninger i høj kvalitet i form af bæredygtigt armeringsstål med tilhørende forbrugsgods og logistikløsninger fra vores fabrik i Ølstykke, hvor vi i øjeblikket er i gang med at gennemføre flere investeringer i bygninger og maskiner.

Om 7 Steel

7 Steel vil gå forrest i transformationen mod en fuldt cirkulær, lav-kulstof stålindustri. Vores bæredygtighedsstrategi, forbliver kernen i vores aktiviteter. Vores ejer, Sev.en Global Investments, støtter vores ambition ved at muliggøre yderligere investeringer i innovation, cirkulære løsninger og dekarboniserings-projekter. Dette sikrer, at vi fortsat kan lede den grønne ståltransformation, samtidig med at vi leverer højkvalitets, bæredygtige løsninger til vores kunder og partnere. 

Vores nye ejer, Sev.en Global Investments, er en global, privatejet investeringsgruppe med en stærk tilstedeværelse i Nordamerika, Australien, Asien og Europa, læs mere her: https://www.7gi.com/

Recommended Posts