Med nye CO2 krav fra 2023 bliver valg af armering afgørende, når danske rådgivere skal finde plads i CO2 budgettet.
Med et CO2 tal på 425 kg CO2 ækvivalenter pr. ton ligger Celsa Steel Service 37% under branchestandarden for armering. Det kan blive afgørende for arkitekter og andre rådgivere, når de beregner byggeriers CO2 tal fra 2023. Ikke mindst fordi de fleste byggerier stadig har brug for de mere CO2 -tunge byggematerialer. Den nødvendige CO2 er oplagt at hente i armeringsprojektet, så arkitekten får mere designfrihed i sin kreative proces.
Med de nye byggekrav, vil arkitekterne fra 2023 være nødsaget til hente CO2 besparelser i byggeriet, hvis de fortsat vil bruge de gængse og lidt mere CO2 tunge byggematerialer. Mange CO2 optimeringer vil reelt set ske efter princippet ”Gynger og karusseller”.
”Vi forventer et klart større fokus på armeringen, som et oplagt sted i byggeprojektet at hente den CO2 besparelse, der skal bruges hos andre byggematerialer i byggeriet”, fortæller Carsten Røjgaard, salgs- og marketingschef i Celsa Steel Service Danmark. Celsa Steel Service er en del af koncernen Celsa Nordic.
Hydrogen-baseret grøn produktion
Arkitekternes designfrihed vil blive stadig større i kølvandet af den grønne omstilling. Ved Celsa Nordic, har man sat gang i den videre teknologiske udvikling på koncernens stål og valseværk i Mo i Rana, hvor man vil gøre fremtidens produktion af armeringsstål helt CO2 neutralt.
Selvom Celsas Nordics armeringsprodukter allerede i dag har et lavt CO2 aftryk, hviler koncernen ikke på laurbærerne. Her sigter man nu mod CO2 neutral produktion og investerer over 300 millioner kroner i udvikling af ny valseovn og brændingsteknologi, der bruger hydrogen som energikilde. Den store investering er hjulpet på vej af det norske klima- og miljødepartements foretagende Enova, der har støttet projektet med 210 millioner danske kroner.
Teknologien, der muliggør at valseovnen bruger 100% hydrogen, findes ikke i Europa i dag. Derfor bliver Celsa Nordic med investeringen ledende på den teknologiske grønne omstilling.
Celsas armeringstål oparbejdes af 100% skrot fra de nordiske lande og værkets produktion er i dag baseret på EAF teknologi, baseret på vandkraft og genbrug af biprodukter fra lokale industrivirksomheder. Celsa har i mange år været armeringsbranchens front runner på bæredygtighed.